Hvordan reagerer din hund ved dyrlægebesøg eller besøg hos hundefrisør?

Af Fagvet.sygepl. Jannie Jensen.

Vi ser mange forskellige reaktioner. De fleste hunde er noget bekymrede, nogle er rystende bange og nogle synes det er herligt at besøge dyrlægen / hundefrisøren.

Lad os starte med hvalpen når den skal til dyrlæge 1. gang.

Det er ikke unaturligt at en hundehvalp, selv om den aldrig har været til dyrlæge før, vil opføre sig lidt bekymret. Lugten hos dyrlægen er ikke så hyggelig som andre steder, derfor vil hvalpen ofte være lidt betænkelig. Her er det så utrolig vigtigt at ejeren og personalet gør oplevelsen så behagelig og hyggelig som muligt for hvalpen.

Personalet vil gøre sig umage for at hund og ejer skal føle sig velkomne. Ejerens adfærd betyder rigtig meget for hvordan hvalpen opfatter situationen. Hvis ejerens attitude er beskyttende og pylrende overfor hvalpen, vil dette skubbe hundens opfattelse af situationen i retning af angst og så har hunden pludselig et problem. Ved næste besøg er ejeren allerede hjemmefra beskyttende og pylret overfor hunden, som så måske skal bæres ind til dyrlægen. Så er situationen blevet uholdbar for alle og hundens problemer eskalerer.

For at forebygge denne situation, er det bedst hvis hunden selv får lov til at gå ind på dyreklinikken. Ejerens attitude bør være lidt frisk og glad: ”Nej, se hvor vi er kommet på besøg – sikke nogle spændende dufte her er”. Lad hunden snuse lidt rundt og sæt dig så og vent på det bliver Jeres tur. Lad hunden blive på gulvet, giv den evt. lidt godbidder for at sidde pænt. Hvis ventetiden bliver lidt lang for hvalpen, så gå lidt rundt igen og lad den snuse videre. Hvis der er andre urolige dyr i venteværelset, så hold god afstand eller gå evt. udenfor – selvfølgelig i samråd med personalet.

Hvis dyreklinikken har en vægt i venteværelset, er det en god ide at veje hvalpen. Bedst vil det være hvis ejeren kan lokke hvalpen til selv at gå på vægten. Husk at bruge ros og evt. godbidder.

Inde i konsultationslokalet vil det også være fint hvis hvalpen får lov at snuse lidt rundt samt at hilse på dyrlægen, inden den kommer på bordet. Bordet bør have en gummibelægning, så hunden kan stå fast.

En god ide kan være at spraye undersøgelsesbordet med D.A.P. eller at dyrlægen har en D.A.P. diffuser i en stikkontakt. D.A.P. er et duftstof – feromon, som virker beroligende på hunden.

Når hunden er på bordet, er det vigtigt hvordan ejeren ”holder” hunden. Står ejeren tæt op ad hunden / bordet, vil hunden oftest læne sig mod ejeren. Husk, det er ganske unaturligt for næsten alle hunde at stå på et bord, hvor der er langt ned til gulvet – og så et helt fremmed sted!

Dyrlægen har svært ved at undersøge en hund som læner sig op ad ejeren og det kan blive lidt vanskeligt at vaccinere hunden – især hvis ejeren også har lagt en arm beskyttende om hunden!

Ejerens attitude også her er altafgørende for hundens fremtidige opfattelse af dyrlægebesøg.

Her i denne situation hjælper man sin hund rigtig meget hvis man holder i halsbåndet under hundens hoved og så træder et halvt skridt væk fra bordet. Fortæl hunden at det da ikke er noget at være urolig over – hvis ejeren ”tør” være med, er det jo ikke farligt! Ejeren skal selvfølgelig være opmærksom og have fuld kontrol over hunden, så den ikke falder ned.

Har hunden først fået et problem med angst for dyrlægebesøg, er det svært at gøre noget ved, men et stort stykke af vejen kommer man med positiv træning:

Besøg dyrlægen så ofte som muligt. Husk at ejerens attitude er vigtig – glad og ikke spor bekymret, der skal jo ikke ske noget!

Start med at give hunden godbidder for at gå forbi dyrlægen uden at trække bort. Når dette går fint, så gå en tur ind på klinikken og hils på personalet – giv hunden godbidder når den opfører sig roligt – vej den. Lav evt. lidt dressurøvelser med hunden på klinikken. Dette er selvfølgelig bedst på tider hvor der er roligt på dyreklinikken – andre urolige dyr i venteværelset bør undgås.

Vi skal alle huske at hunden måske har haft en ubehagelig oplevelse - har været syg - eller har været udsat for smerter mv. Nogle hunde er også generelt bekymrede – nogle, heldigvis meget få er aggressive.

Føler hunden sig presset på den ene eller anden måde, er det ikke ualmindeligt at hunden vil forsøge at snappe. Dette er ikke eensbetydende med at den er aggressiv! Husk: den kan ikke sige hvad der er galt, gør ondt mv. Men vi kan lære at se på hundens kropssprog i god tid og prøve at handle ud fra dette.

I mange tilfælde kan man afhjælpe dyrets frustration ved at smaske, slikke sig om munden eller gabe. Det vil vise hunden at vi er venligt stemt, og kan så få lov til meget mere.

Hvis man som ejer ved at hunden kan finde på at bide, er det en god ide at gøre opmærksom på dette ved starten af konsultationen. Så kan hunden få en mundkurv på fra starten og derved undgår man at blive bidt, og i de fleste tilfælde undgår man helt at hunden bliver aggressiv. Mundkurven virker dæmpende på aggressionen.

Selv om hunden har mundkurv på, bør den behandles som alle andre hunde – ros når den roligt finder sig i berøring.

Når jeg skriver evt. godbidder, er det fordi stressede dyr som regel ikke vil spise, men god ros – uden for store ”armbevægelser” – har vi jo alle lige ved ”hånden”.

MEN – rosen skal falde på det rigtige tidspunkt. Vi ser ofte at hunden roses når den står uroligt på bordet eller er nervøs mv. – sådan: ”Såh…… rolig….. det var dygtigt, kan du vise hvor dygtig du er…”osv.

Når vi ikke er tilfreds med hundens adfærd, så ignorer hunden! Først når hunden opfører sig som vi ønsker det, skal rosen samt evt. godbidden falde!

Alle hunde skal til dyrlæge ind imellem og mange hunde kommer jævnligt hos hundefrisør, vi kan jo lige så godt gøre det til en god oplevelse for os alle!

God fornøjelse